Brusebade med varmt vand er dejligt og forfriskende, men vandet har en sideeffekt: Kalken sætter sig på armaturet, der efterhånden begynder at se tilkalket ud. Det er ikke særligt pænt, og gør det nemmere for snavs at sætte sig. 

Her er en nem guide til at få et skinnende rent armatur igen. Du får tre forskellige fremgangsmåder, der er målrettet hvor tilkalket armaturet er, og tips til hvordan du kan forebygge problemet. 

Det er forskelligt hvad producenter af brusebadsarmaturer anbefaler mht. rengøring og afkalkning. Følg derfor altid anbefalingen fra producenten, så du undgår syreskader eller ødelagt overflade på armaturet. I det følgende får du fremgangsmåder til at afkalke armaturer, som kan tåle syre

Gode tips inden du går igang

Inden du går igang med behandlingen, anbefales det, at du laver en frimærkeprøve på armaturet et uset sted. Så er du sikker på at der ikke sker grimme skader.

En anden tommelfingerregel mht. afkalkning af armatur er også, at behandlingstiden bør være så kort som muligt, da syre er en skrapt indholdsstof for mange overflader.

Brug også gerne gummihandsker, der beskytter huden.  

Sådan afkalker du et lettere tilkalket armatur

Hvis der er tale om kalkbelægninger, der er få og små, kan du bruge denne metode med rengøringsmiddel, microfiberklud og husholdningseddike:

Trin 1. Start med at rengøre armaturet med en microfiberklud med rengøringsmiddel, f.eks. universalrengøringsmiddel. Kom rundt om hele armaturet, også på undersiden, hvor snavs, vand og kalk især sætter sig. 

Trin 2. Brug hvid husholdningseddike, som hældes over enten toiletpapir eller vatrondeller. Læg det våde materiale på de tilkalkede områder af armaturet. Lad det virke 10-15 minutter, og tjek herefter om kalken er forsvundet. Forlæng, hvis der er behov for det. Skyl herefter armaturet med vand, og tør det efter med en ren og tør klud. Nu er armaturet blankt og kalkfrit. 



Sådan afkalker du et middelsvært tilkalket armatur

Hvis der er opbygget mere kalk over længere tid, er det ofte mere effektive midler, der skal til for at fjerne kalken. Du kan ofte nøjes med at bruge et produkt, som du allerede har til afkalkning af kaffemaskine og elkedel, f.eks. “Minuskalk til afkalkning af kaffemaskiner”.

Produktet kan fjerne middelsvære kalkbelægninger på armaturet. Det anbefales at lave en frimærkeprøve først på armaturet. 

Trin 1. Inden afkalkningen skal armaturet rengøres for snavs og skidt: Brug en microfiberklud med rengøringsmiddel, og tør armaturet af. 

Trin 2. Påfør herefter “Minuskalk afkalker til kaffemaskiner” på en klud, og gnid midlet ind på armaturet. Lad virke 5-10 minutter og skyl armaturet over med vand. Tør efter med en ren og tør klud. 

Minuskalk afkalker til kaffemaskiner fås hos HUMA.dk

Afkalkning af et meget tilkalket armatur

Hvis du står med et armatur, som nærmest aldrig har mødt en afkalker, vil der ofte være meget store belægninger på armaturet, som er svært at fjerne med husholdningseddike eller “Minuskalk”.

Istedet kan du bruge et specielt middel, som er målrettet problemet: Kalkfjerner Plus. Produktet kan købes enkeltvist hos rengøringsgrossister, eller som del af en praktisk kalkfjerningspakke, f.eks.  “Kalkfjernerpakke 1: Til syrebestandige overflader”. 

Kalkfjernerpakke 1: Til syrebestandige overflader fås hos HUMA.dk

“Kalkfjernerpakke 1: Til syrebestandige overflader” består af disse ting: 

  • 1 stk. Kalkfjerner Plus, der får selv meget hårde kalkbelægninger til at forsvinde
  • 10 stk. engangshandsker i nitril til at beskytte hænderne
  • 1 stk. Vileda Pur Active svamp, en ridsefri svamp der hjælper med at skrubbe kalken væk
  • 1 stk. spraydyse, monteres på kalkfjerneren for nem dosering af kalkfjerneren. 
  • 1 stk. detaljebørste, lille men meget effektiv børste på størrelse med en tandbørste, til at skrubbe bolte og samlinger på dit armatur

Sådan bruger du produkterne i kalkfjerningspakken til at få bugt med svære kalkbelægninger: 

Trin 1. Skyl armaturet grundigt med vand. 

Trin 2. Anvend Kalkfjerner Plus opblandet eller koncentreret, alt efter hvor hård kalkbelægningen er. Brug dysehovedet, hvis produktet skal bruges koncentreret, dvs. ikke blandet op med vand. 

Trin 3. Arbejd produktet godt ind i alle leder og kanter på armaturet: Brug detaljebørsten til at skrubbe skruer og bolte. Svampen kan bruges til at fordele kalkfjerneren på større overflader på armaturet. 

Trin 4. Lad kalkfjerneren virke i 15 minutter. Gentag processen, hvis nødvendigt. 

Trin 5. Overskyl alle overflader grundigt med vand, og tør efter med en ren og tør klud. Voila: Dit armatur ser ud som nyt, fri for kalk og snavs. 

OBS: “Kalkfjerner Plus” indeholder syre, som på ingen måde må komme i kontakt med hud og øjne. Brug handsker og sikkerhedsbriller. 

Måske er du også interesseret i: Almindelig rengøring af badeværelset

Sådan forebygger du kalk på armaturet

Du kan undgå kalkbelægninger på armaturet, hvis du sørger for at tørre armaturet af efter badet.

Hvis du ikke er varm på ideen om at tørre armaturet af hver dag, kan du investere i et blødgøringsanlæg, der koster fra ca. 10.000 kr.

Et blødgøringsanlæg eliminerer kalken i vandet, og skåner dine hårde hvidevarer, kaffemaskine og elkedel for kalk, der forkorter maskinernes levetid.

Det er en noget dyrere løsning, som på lang sigt kan sparer dig penge og besvær med at kalke af. 

Kategorier: Rengøringsmetoder

Marie Nørgaard

Selvstændig tekstforfatter og kommunikationsrådgiver. Holder af gamle husråd og gode tricks til hurtig og effektiv rengøring. Kan godt lide et rent og pænt hjem - inden for det muliges kunst. Uddannet cand.mag. i tre fag og tidligere underviser. Skriver for tiden om en bred række emner, lige fra hus, have og rengøring, til iværksætteri og virksomhedsdrift.