Der findes forskellige metoder til pletfjerning, og flere af dem kan løse det samme pletproblem. Rensningsmetoden afhænger af flere ting: Hvor frisk pletten er, hvilket materiale pletten er landet på, og hvilken behandling materialet kan tåle. Her er nogle tommelfingerregler, som du kan benytte til effektiv pletfjerning:
Kan materialet vaskes?
Tjek vaskemærket på stoffet, kan materialet tåle vask? Nogle tekstiler tåler ikke vaskemaskinen, f.eks. sart stof, plisseringer/pressefolder eller et miks af tekstiler. Hvis tøjet ikke tåler vask, kan du forsøge at fjerne pletten med vand og en lille dråbe mild, neutral sæbe. Ellers er den bedste løsning at få et renseri til at fjerne pletten.
Vær hurtig på aftrækkeren
Hvis pletten er på et stykke tøj, som er vaskbart, så er den gyldne regel, at behandlingen gerne skal ske hurtigst muligt. Samme princip er bedst mht. pletter på bløde stofoverflader og tæpper. Lad helst ikke pletten tørre ind, og sørg for at behandle den, inden den tørrer ind. Giv pletten den rigtige behandling, inden du vasker stoffet i vaskemaskinen. Efter vask og tørring kan en plet være meget svær at slippe af med.
Rens pletten forsigtigt op
Hvis der er tale om en flydende væske på tekstil, f.eks. tøj, så tag en fugtig klud, og dup forsigtigt på pletten og sug væsken op. Undlad at trykke trykke hårdt på materialet, væsken trænger bare mere ind, og pletten bliver tydeligere. Dup forsigtigt pletten udefra og ind mod centrum.
Hvis det er en klat mad, f.eks. ketchup eller syltetøj, så start med at skrabe klatten væk med en sløv kniv. Dup pletten med vand, hvorefter du behandler med et egnet pletfjerningsmiddel, som passer til de ingredienser, som pletten består af.
Test pletfjerner først
Pletfjernere er virksomme, men det kan ikke altid forudsiges, hvordan midlet reagerer på forskellige materialer. Det kan derfor altid anbefales at teste pletfjerneren først, gerne et diskret sted, f.eks. på indersømmen af tøjet.
Ikke tid til at pletrense?
Har du at gøre med en vandopløselig plet på vaskbart tøj, men ikke tid til at pletrense med det samme? Så kan du skyde pletten til hjørne ved at forbehandle pletten, og vaske den på et senere tidspunkt. Sådan gør du:
- Væd pletten med vand
- Put neutralt opvaskemiddel på pletten
- Læg tøjet i en tætlukket plastikpose
- Vask tøjet, når du har tid til det
Omo laver vaskepulver, som er særligt effektivt til at fjerne pletter. Du kan f.eks. vaske genstridige pletter med OMO Professional Active Clean til hvidt tøj. Produktet indeholder optisk hvidt, så tøjet bevarer den hvide farve længere. Omo har også vaskemiddel til farvet tøj, OMO Professional Flydende Color, som skånsomt vasker tøjet, så det bevarer farven – samtidig med at pletten renses væk. Begge vaskemidler er i flydende, kompakt form, og kan nemt doseres ned i den medfølgende vaskebold via doseringsenheden. Du kan dosere vaskemiddel alt efter hvor plettet og beskidt vasketøjet er, og på den måde have en god brugsøkonomi.