Bæredygtig rengøringsvogn fra Nordisk MicrofiberEn rengøringsvogn er uundværlig, når den samme bygning skal rengøres jævnligt. En god rengøringsvogn er nemlig med til at skåne rengøringspersonalet, da alle rekvisitter er ved hånden, uden at man skal slæbe kemi og rekvisitter rundt. Rengøringsvognen gør det endvidere lettere at implementere professionelle arbejdsgange, som er med til at sikre en høj rengøringskvalitet og et godt arbejdsmiljø.

Rengøringsvogne kommer i mange materialer, størrelser og indretninger. I guiden her ser vi derfor nærmere på hvad forskellen er på den forskellige vogne, og hvad du skal være særligt opmærksom på, når du kigger på rengøringsvogne. Men inden at vi kommer så langt, vil vi gerne give vores anbefaling til valg af rengøringsvogn, til dig som gerne hurtigt vil guides i den rigtige retning.

Anbefaling: Nordic Recycle Trolley 2.0 fra Nordisk Microfiber

Vi anbefaler serien “Nordic Recycle Trolley 2.0”, som på bedste vis forener kvalitet, funktionalitet, bæredygtighed og design.

Serien omfatter en række forskellige varianter af vogne, i forskellige størrelser og udformninger. Således finder du både åbne og lukkede rengøringsvogne i serien, samt små, mellemstore og store vogne. Vognene fås med og uden affaldsholder, kan har desuden et omfattende tilbehørsprogram, som gør at vognen kan tilpasses lige netop dit behov.

Nordic Recycle Trolley 2.0 sælges på HUMA.dk, der som officiel forhandler af vognene, tilbyder fuld prisgaranti og hurtig levering.

6 tips til valg af rengøringsvogn

Lad os se nærmere på nogle af de overvejelser du bør gøre dig, inden du vælger rengøringsvogn. På den måde sikrer du, at du vælger den rigtige vogn fra start af.

Størrelse

Én af de vigtigste ting som du skal tage stilling til, er hvilken størrelse rengøringsvogn som du ønsker. Spørgsmålet her lyder meget banalt, men det er faktisk vigtigere end man umiddelbart skulle tro.

Nogle begår nemlig den fejl, at købe en vogn som er for stor. Her bør du særlig overveje:

  • Hvilken dørbredde som er på matriken. Vognen skal nemt og ubesværet kunne komme igennem døren, inkl. evt tilbehør som du har siddende på siden af vognen.
  • Hvor meget plads du har til rådighed dér hvor vognen skal opbevares. Ofte er mange rengørings- og depotrum underdimensioneret
  • Hvor mange rekvisitter som du har brug for plads til. Der er ingen grund til at vælge en vogn som er større end nødvendigt, da vognen bliver unødigt klodset at navigere rundt med

Synlig eller usynlig rengøring?

En anden ting at holde sig for øje, er hvor og hvornår der skal gøres rent. Til synlig rengøring (rengøring hvor der er medarbejdere, brugere eller kunder til stede mens der gøres rent), kan det nemlig være værd at overveje, en rengøringsvogn hvor eksempelvis kemi ikke står synligt fremme.

Netop dette ser både pænere ud, og foruden at der kan være et sikkerhedsmæssigt aspekt heri. Til dette formål kan det overvejes at vælge en vogn, med en eller flere låsbare låger.

Er der derimod tale om “usynlig rengøring” (hvor der ikke er medarbejdere, kunder eller gæster tilstede), kan du overveje at vælge en åben model, hvor rekvisitterne er direkte tilgængelige. Valget af en åben rengøringsvogn har endvidere ofte den fordel, at prisen på vognen er lavere end på en rengøringsvogn med lukkede sider.

Vaskesystem

Langt de fleste ønsker at kunne foretage manuel gulvvask, som en del af deres rengøringsrutine. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige gulvvalskesystemer/metoder, og at netop dette har stor betydning for valget af rengøringsvogn.

Den mest populære gulvvaskemetode er “gulvvask med forfugtede mopper”. Her anvendes et antal fugtige microfibermopper til at rengøre gulvet. Mopperne anvendes indtil væsken i moppen er brugt op, hvorefter at der skiftes til en frisk velcromoppe.

Anvender du denne metode, har du som udgangspunkt brug for en spand eller en vandtæt skuffe, til at klargøre mopperne i. Deruover har du brug for en spand eller et vaskenet, som de brugte mopper kan lægges i. Mopperne kan dog også klargøres inden at de lægges i vognen, ved eksempelvis at anvende et specielt vaskeprogram, så mopperne anvendes direkte fra vaskemaskinen. I givet fald har du brug for én spand eller vandtæt skuffe til opbevaring af de forfugtede mopper, samt en anden spand eller vaskenet til de brugte mopper.

Ønsker du derimod at anvende et vaskesystem med lommemopper, som presses undervejs, stiller det særlige krav til valget af rengøringsvogn. Her skal du nemlig vælge en vogn som har indbygget vaskepresse. Alternativt kan du vælge af undlade gulvvaske-elementet på din rengøringsvogn, og i stedet anskaffe dig en dedikeret vogn til gulvvask – en såkaldt gulvvaskevogn.

Ergonomi

Rengøring slider på kroppen, især hvis ergonomien er dårlig. Det er derfor vigtigt at vælge en rengøringsvogn som er designet med fokus på at give en fornuftig ergonomi, hvorved at man kan opnå nogle fornuftige rengøringsrutiner.

En af de vigtigste ting er, at kørehåndtaget passer i højden. Hertil kan det anbefale at vælge en vogn med højdejusterbart kørehåndtag. Og når vi er ved håndtag, kan du også se efter, om vognen er udstyret med to håndtag. Ved rengøring af små rum, er det ofte lettere at skubbe vognen baglæns ude igen, frem for at lave en u-vending med vognen.

Visse rengøringsvogne er så smart opbygget, at spandene kan justeres i højden. Også dette kan være med til at sikre en god ergonomi, da brugeren undgår at stå i en dårlig arbejdsstilling, når mopper, klude og rekvisitter skal op og ned af spandende.

Arbejdsgange

Rengøring kan struktureres på mange forskellige måder. Hvad der er den rette rengøringsvogn samt indretning heraf for én bruger, kan være en dårlig løsning for en anden bruger.

Det er derfor altid en god idé at se på, hvilke rekvisitter, forbrugsartikler og rengøringsudstyr, som du har brug for under rengøringen.

Skal der eksempelvis være plads i vognen til håndklædeark, sæbe, madameposer og spandeposer? Eller er der “kun” brug for plads til wc-rens, klude, mopper, og andet klassisk rengøringsudstyr?

På samme måde er det værd at overveje, om der er brug for affaldspose samt poser til brugte klude og mopper på vognen.

Bæredygtighed

En relativ ny ting at se efter når der skal findes en ny rengøringsvogn, er det bæredygtige perspektiv. Her kan man se efter:

  • Om vognen er fremstillet i en kvalitet som gør at den kan bruges i mange år
  • Om vognen kan tilpasses med relevant tilbehør, hvorved at vognen kan tilpasses frem for at skiftes ud, hvis behovene ændrer sig
  • Om vognen er fremstillet af bæredygtige materialer, og om disse materialer kan genbruges når vognen skal bortskaffes
Kategorier: Rekvisitter og udstyr

Emil Blücher

Emil er vores faste skribent på holdrent.dk. Han har været i rengøringsbranchen siden 2014, og derigennem opbygget en stor viden om rengøring såvel af private hjem som professionelt. I dag driver han virksomheden huma.dk, som sælger rengøringsrekvisitter på internettet, til kunder over hele landet.